Havenes tilstand har altid haft en særlig betydning for mig. Lige siden jeg var 12 år, har jeg på sidelinjen fulgt med i, hvordan det står til med havene og i særdeleshed med de danske farvande. Længe har jeg haft lyst til at gøre noget uden at vide, hvordan det kunne blev en del af mit hverdagsliv. Jeg har tit undret mig over, hvordan et land som Danmark ikke har kunnet indrette sig på en måde, så vi passer bedre på vores byer, vores natur og de danske farvande, samtidig med at vi lever vores liv.
Der er behov for en holdningsændring til, hvordan vi håndterer affald. Fremover bør vi kunne leve på en måde, så vi tager vare på vores byer, vores natur og de danske farvande. Danmark består af en halvø og knap 500 øer. Det giver os en samlet kystlinje på 8750 km. Vi har ansvaret for hver eneste kilometer!
Hvordan det hele startede?
“Bevæg dig for livet”
Det hele startede med, at jeg i februar måned 2019 blev løbe- og gåvært i “Bevæg dig for livet” her på Frederiksberg. Jeg havde lyst til at møde frederiksbergborgere og have en stund med andre lokale. Mens jeg var ude at gå og løbe, lagde jeg mærke til cigaretskod og andet. Jeg husker, at jeg tænkte, om man kunne gå skraldegåture for sammen at gøre noget ved problemet. På den måde kunne man slå to fluer med et smæk. At komme ud, at være i bevægelse, at mødes med andre lokale og sammen gøre gavn for en selv, ens nabo og ens by.
Derfor ringede jeg til Lone Brink fra “Bevæg dig for livet” og “Spring for livet” for at høre, om jeg kunne invitere på skraldegåture i deres regi. Det kunne jeg godt. Jeg ringede også nogle enkelte gange til Marianne Hovgaard, fordi jeg ville sikre mig, at jeg holdt mig indenfor deres rammer. Hun fortalte, at det vigtigste var og er, at vi skriver “Dråben i havet Gør en forskel – i samarbejde med Bevæg dig for livet”. Dette blev vi inspireret af, og det førte til vores eget slogan: En skraldegåtur er en bevægelse for livet.
Kommunen og Frederiksbergbladet:
En dag i juni måned 2019 ringede jeg til kommunen for at høre, om jeg måtte låne 30 snappere. Sussi, som jeg talte med, fortalte, at hun lige var blevet ansat, så hun skulle lige se, hvordan man gjorde. Hun sagde, at hun ville vende tilbage – og som sagt så gjort. 10 dage efter skrev hun, at der var 30 snappere, som jeg kunne hente. 4 dage senere stod hun med snapperne, og jeg tog imod dem. Hun var været vores kontaktperson, og hun har altid været venlig og nysgerrig omkring vores aktiviteter.
Nu havde jeg så snapperne, men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle invitere folk til en gåtur. Derfor tænkte jeg, at jeg ville ringe til frederiksbergbladet for at høre, om de ville hjælpe mig. Jeg kan huske, at jeg sagde: “Er der ikke noget med, at jo mindre skrald der er på gader og stræder, jo større sandsynlighed er der for, at der er mindre skrald i naturen og i de danske farvande”. Vi talte om uddannelses- og dannelsesaspektet med en skraldegåtur. Med det mener jeg, at når vi i byerne passer på vores gader og stræder, så passer vi automatisk også på vores natur og de danske farvande. Journalisten fangede, hvad jeg sagde, og inden vi sluttede samtalen, havde vi lavet en aftale om at mødes. Jeg vidste ikke, at en fotograf ville dukke op, og at jeg ville komme i avisen ugen efter. Det gik hurtigt.
Ugen efter var der et billede af mig i avisen. Min mand og vores to “store børn” syntes, at det var sjovt, at jeg var i avisen. Det synes jeg nu ikke, det var. Når vi ser tilbage, tror vi, at vi har været i frederiksbergbladet mere end 12 gange i løbet af 2019 og 2020. I 2021 har vi allerede været i bladet 4 gange. Det er imponerende, at Frederiksbergbladet bliver ved med at bakke os op.
Nybolig, Gammel Kongevej
Samme dag, som jeg kom i avisen, kom der en mail fra Maria fra Nybolig, Gammel Kongevej. Hun skrev, at de ønskede at bakke op om arrangementet ved at donere drikkelse. Det har de gjort lige siden. Inden corona kom, dukkede Maria tit op til eventsene med armene fyldt med drikkelse. Alle var glade! Det var lidt ligesom, når julemanden kom. Det var før Corona.
At være en del af det lokale:
Gad vide, hvordan folk ville reagere, når jeg inviterer på en skraldegåtur. Det er jo vildt pinligt at samle skrald. Hvad ville de ikke tænke? Det var de tanker, jeg havde. Heldigvis blev ideen “skraldegåture” godt modtaget. Morten fra Molleys pølsevogn var den første, der henvendte sig til mig med “thumbs up” , efter han havde læst om skraldegåture på de digitale medier. Han skrev: “Godt initiativ. Jeg er så træt af skod”. Siden da har vi haft kontakt og til eventet i september måned 2019 donerede han pølser til alle deltagerne. Han var også en af de første, der bakkede op om vores event i 2020 “Væk med cigaretskod på Frederiksberg”, som bestod i et samarbejde med 92 erhvervsdrivende på Frederiksberg. Bl.a. Godthåbsvej Apotek, Falkoner Bios personale, Klippestuen, caféer, restauranter, isbar m.m. Egentlig var “Væk med Cigaretskod på Frederiksberg” Christian Havreheds initiativ. Han er fra United World Colleges. Vi indgik et samarbejde. I løbet af 6 dage besøgte vi 92 erhvervsdrivende for at høre, om de ville donere 50 kr. til lommeaskebægre, som vi gav gratis til alle, der havde behov for dem.
Se mere på linket
Molleys Pølsevogn
Morten fra Molleys pølsevogn får den dag i dag ekstra lommeaskebægre (når vi har dem), fordi som han siger: “Mine kunder har et stort behov for dem. Kunderne kan stadigvæk finde på at placere deres skrald på jorden i stedet for i skraldespanden, som er lige ved siden af dem. Vi må hjælpe dem med lommeaskebægre.” Forleden dag spurgte jeg ham, om han kan se en forskel, fra da vi startede til nu – 1 1/ 2 år efter, og han gav et rugende JA!
Den første skraldegåtur:
Mens min mand hjælp mig ud af døren med snappere, poser og handsker, sagde han: “God tur.” Til min overraskelse dukkede der 9 op. Det blev en hyggelig tur. Vi startede ud med at stå i en cirkel. Jeg spurgte, om alle ville sige, hvad de hed, hvor de bor, og hvorfor de valgte at dukke op. Derefter gik vi hver sin vej. Jeg fulgtes med en, jeg ikke kendte, og vi hyggede os, mens vi samlede skrald. Da vi vendte tilbage en time efter, var alle tørstige, og Maria fra Nybolig, Gammel Kongevej dukkede op. Det var godt at få slukket trøsten.
På den anden skraldegåtur var vi 12, der deltog. På den tredje tur dukkede der 16 op. I år – 2021 – til vores påskeskraldegåtur, var der 88, der dukkede op. Det var helt vildt. Jeg kan huske, at jeg skrev til Maria, at vi ikke havde mere drikkelse. Selv om jeg havde en aftale om, at hun sponsorerer drikkelse, så synes jeg, at det var pinligt at skrive til hende. Hun svarede, at hun ville komme med mere. Wau tænkte jeg. Sådan har det været hver gang. Det er dem, der giver, og vi tager hatten af for, at de bliver ved. Til vores julearrangement i 2019 deltog Marias samarbejdspartner Lars Nissen fra Nybolig, Gammel Kongevej med hans to drenge. Her fortalte han, at de gerne ville fortsætte med at bakke os op, indtil projektet slutter i december 2022. Vi var imponerede. Det havde vi ikke forventet.
Søren
Da jeg for 5. gang var på vej ud af døren til en skraldegåtur, rejste min mand sig op og sagde: “Jeg tager med”. Jeg kiggede vantro på ham. “Hvad har du gang i, spurgte jeg ham?” Han svarede: “Jeg har læst på det. Mikroplast er gift. Det er hverken godt for træerne, buskene, dyrene eller os mennesker. Det er over det hele. I byerne, naturen og havet. Det skal væk, og folk skal vide, at skod og snus og i det hele taget skrald ikke hører til på gader og stræder. Det er farligt, og desuden så får du brug for hjælp”. Siden da har han været med. Han siger til alle, at jeg har tvunget ham.
Styringsgruppen.
Mens jeg arrangerede skraldegåture, arrangerede jeg også gåture, og her mødte jeg Karin. Vi kom i snak om skraldegåturene. Jeg fortalte hende, at jeg synes, at det var underligt, at jeg ville gå skraldegåture, når man nu også kunne lave alt muligt andet i sin fritid: Tage til whiskysmagning, gå på café, gå til golf etc. Men nej – jeg ville gerne gå mine skraldegåture. Hun syntes, at det var genialt. Jeg syntes, hun var skør, at hun kunne sige sådan noget. Skraldegåture er jo bare skraldegåture. Der er ikke noget fantastisk i det. Man samler skrald, og man samler andres skrald, og længere er den ikke. Men Karin ville med.
Og sådan blev det. Jeg endte i styringsgruppen, fordi jeg aktivt meldte ud, at det her er en rigtig god ide! Siden har Rachel, Søren og jeg nærmest talt sammen hver eller hver anden dag, fordi der lige er noget, der skal tales om, eller der er noget, der skal skrives og diskuteres. Flere gange har vi sagt: “Nu er det nok! Nu er vi trætte af skrald.” Så har vi holdt en pause. Livet er jo også andet end skrald.
Styringsgruppen fungerer, fordi vi har samme værdier og samme vision, og samtidig er vi tre personer med vidt forskellige kompetencer, og derfor supplerer vi hinanden så godt. Det den ene ikke kan, det kan den anden. Lige bortset fra it; her må vi hente hjælp. Vi ser også tingene fra forskellige vinkler, hvilket kan give nogle interessante samtaler. Men det er Rachel, der har ideerne – i en sådan grad at vi andre bliver helt forpustede. Knapt er vi blevet færdige med et arrangement, før hun har fundet på et nyt.
Brancheforeningen Plastindustrien
Det var i slutningen af juli måned i 2019, at fik jeg en henvendelse fra kommunikationschef Lars Hall Bæk Farsøe for Brancheforeningen Plastindustrien. De ville gerne bidrage ved at donere drikkelse. Jeg blev helt paf, men sagde ja tak. De donerede drikkelse i de sidste måneder af 2019, og i 2020 donerede de snacks til alle skraldegåturene. Vi havde et samarbejde med dem i de sidste måneder af 2019, og i 2020 havde vi et formelt samarbejde. De donerede snacks til alle vores. Det var godt givet ud. Du kan læse mere om samarbejdet via linket.
Se link:
Forvaltningen og opstarten af skraldeprojektet, “Dråben i havet Gør en forskel” 2020 – 2022.
I august 2019 fik vi en mail fra forvaltningen. De ville høre, om vi kunne hjælpe dem med “Frederiksberg Gør Rent”. Vi havde et møde med dem, og derefter indgik vi i et samarbejde med at finde frederiksbergborgere til at stå ved forskellige poster rundt om på Frederiksberg. Det tog ikke lang tid. Vi fandt 12, der gerne ville stå ved posterne. Det blev en hyggelig dag. Dette samarbejde resulterede i, at vores gode ven fætter Michkel, Søren, Karin og jeg valgte at starte op for alvor med et skraldegåtursprojekt. Nemlig ved at invitere frederiksbergborgere på skraldegåture i 2 år: Fra 2020 og til og med 2022. Fætter Michkel lavede en hjemmeside. Han finpudsede vores navn, fandt logoet og vores slogan. Han lavede alt forarbejdet, som vi den dag i dag gør brug af.
Vi var spændt på, om der ville dukke nogen op en kold januar formiddag. Vi havde grejet – en facebookside – kommunalbestyrelsens opbakning, Brancheforeningen Plastindustrien donerede snacks og Maria fra Nybolig Gammel Kongevej gav drikkelse. Alt var perfekt. Men ville folk dukke op. Ja – hele 24 frederiksbergborgere deltog. En kold lørdag formiddag i januar i 2021 dukkede der 54 frederiksbergborgere op til arrangementet. Nærmest det dobbelte fra året før. Det havde vi heller ikke regnet med.
Corona
I marts kom corona, og vi gik i gang med at tænke vores projekt på ny. Vi har uenige om, hvordan vi skulle gribe situationen an. Nogen mente, at vi skulle se tiden an. Andre at vi skulle følge retningslinierne, og så skulle vi bare ud og få samlet noget skrald.
Tema – sikkerhed i coronatiden.
Fra marts måned og til sommerferien gik vi ud og samlede skrald 1-2 gange om ugen. Der var jo ikke så meget at lave, så vi inviterede ud. Vi tænkte, at alle har behov for at komme ud, mødes med andre og gøre lidt godt for sig selv, andre og ens by. Det i sig selv giver energi, hvilket er vigtigt både dengang og nu.
Pludselig startede der to skraldegågrupper i Jylland. Min mand kiggede nærmere på grupperne. Han så, at initiativtagerne var fra Bevæg dig for livet. Skønt hvis frederiksbergborgerne har været med til at inspirere og bidrage til, at mange i hele landet samler skrald.
I styringsgruppen har vi diskuteret, hvilken betydning det har, om man samler skrald alene eller i en gruppe. Her kom vi frem til, at en skraldegåtur med andre har en synergieffekt. Man mødes i et fællesskab om noget, der handler om mere end en selv. Når man mødes, har man et fælles mål, som er et ønske om en ren by og en ren natur, og at vi tager vare på de danske farvande, samt et håb om at det, vi gør, må påvirke folk omkring os og skabe den dominoeffekt, vi ønsker.
Nørrebro – et nej – og samarbejde på tværs af grænserne.
Vi har oplevet mange sjove ting. Noget af det sjoveste var, da vi kom i dialog med 4 borgere fra Nørrebro. De ville gerne samle skrald i Nørrebroparken. Vi foreslog, om vi ikke skulle dele os op. Vi ville starte ved Frederiksbergsiden, og de kunne starte ved Nørrebrosiden, og så kunne vi til sidst mødes midtvejs.
Mens jeg var i gang med at arrangere eventet, så tænkte jeg, at jeg også lige kunne sende invitationen afsted til Nørrebros lokaludvalg og til Overborgmester Frank Jensen. Det kunne være hyggeligt, hvis de/han ville komme med. Så ville de kunne se, hvordan der ser ud – også i Nørrebroparken.
En uge efter ringede Frank Jensens sekretær til mig. Da han sagde, hvem han var, lagde jeg telefonrøret på. Det var min prompte reaktion. Jeg troede, at det var en joke. Han ringede igen og introducerede sig selv. Jeg undskyldte og forklarede ham, at jeg troede, det var en spøg. Han fortalte, at Frank Jensen gerne ville deltage, men om vi kunne rykke skraldegåturen til ugen efter. Jeg protesterede. Jeg fortalte ham, at det kunne jeg ikke, fordi vi allerede havde annonceret eventet på diverse digitale medier. Men så fortalte jeg ham, at vi måske kunne lave et ekstra arrangement på den betingelse, at de ikke ville aflyse.
Så vi lavede et event “til dem”. En slags konstruktion af en skraldegåtur. 26 deltog, og vi havde en hyggelig stund sammen. Sekretæren, Frank og jeg talte om at ved at gå en skraldegåtur, så lærer man andre lokale at kende, man bliver mere lokalt forankret, og dermed tager man mere ejerskab for sin by. Frank Jensen var den første politiker, der deltog i vores skraldeevents, og det tager vi hatten af for!
I kan se mere på: https://www.facebook.com/frank .jensen/videos/1881152038687659?locale=da_DK
Det var også i den anledning, at det for alvor gik op for os, at en skraldegåtur går på tværs af politiske interesser. På Frederiksberg bakker borgmesteren og Jan. E. Jørgensen op om projektet og hele kommunalbestyrelsen. Se link: https://ugeavisen.dk/frederiksberg/artikel/tak-til-dråben-i-havet
Så skrald går både på tværs af politiske holdninger og kommunale grænser. Det er et fælles ansvar, og uanset om du er ung, ældre, syg, arbejdsløs, arbejdende, religiøs eller politisk aktiv, så har man mulighed for at deltage.
Et dynamisk netværk
Vi er glade for vores skraldekollegaer. Hvis der er nogen, der har energi og handler, så er det vores kollegaer rundt om i hovedstaden. Som Charlotte fra Skraldefest sagde til mig. Vi er et netværk. Vi bakker hinanden op, besøger hinanden, hjælper og sparrer med hinanden. Skraldegågrupperne på kryds og tværs kender hinanden. Det er et fællesskab, der blive større og større. Desuden samles vi i ny og næ og har en stund sammen. Det er hyggeligt.
I samarbejde med de andre skraldegågrupper organiserede vi d. 13. juni et storkøbenhavnerevent, der foregik i 14 bydele i hovedstaden. Der var 18 poster. Vi fik samlet over 500 kg. skrald, og 250 mennesker deltog i arrangementet. Det er måske første gang, at så mange mennesker herhjemme er gået sammen om at signalere, at vi ønsker en holdningsændring vedrørende placering af skrald i hovedstaden uden at have en organisation bag sig. Visionen var at bakke op om de borgere, der ønsker at starte deres egen skraldegågruppe i deres egen bydel.
https://www.facebook.com/events/3335969529770189/?locale=da_DK
https://ugeavisen.dk/frederiksberg/artikel/saml-skrald-sammen-hver-for-sig
For 1 1/2 år siden var der ikke særlig mange skraldegågrupper i hovedstaden. I dag er der mange skraldegågrupper.
De kalder sig følgende:
Os Om Havet https://www.facebook.com/search/top?q=os%20om%20havet
Nordic Watch Ocean Denm
https://www.facebook.com/search/top?q=nordic%20ocean%20watch%20denmark
GreenKayak
https://www.facebook.com/search/top?q=Green%20kayak
SkraldeFestEt renere fællesskab 2200N Skraldegruppen Brønshøj/Husum Vesterbro samler skrald Skraldejagt Skodbevægelsen Ren By Valby, Plog and Play / Weblog WasteHunters
Me#toonature Dråben i havet Gør en forskel
2021 Vi har indtil videre været ude at gå 13 gange i 2021. De sjoveste har været regnvejrsturen, fastelavnsturen og påsketuren.
Jeg er en skraldespand / Fastelavnsskraldegåtur.
Jeg ved ikke, hvad der skete. Jo, vi fik at vide at vores kollegaer fra Nørrebro havde arrangeret en fastelavnstur. Vi spurgte, om vi måtte være med. Da jeg ringede til Julie fra Føtex bageren i Frb. Centret og spurgte, om de ville donere 50 fastelavnsboller, havde jeg ikke ventet at få et ja. Jeg ringede nærmest for at høre, om de ville have interesse i at bakke op om et lokalt projekt. Hvis ikke – forståeligt nok. Da jeg skrev til kommunen for at høre, om de ville skrive ud om eventet, havde jeg ikke forventet, at de ville sige ja. Det gjorde de. Da jeg skulle hente fastelavnsbollerne, spurgte ekspedienten, hvorfor jeg ikke var udklædt. Det kunne jeg ikke svare på. Jeg kunne ikke komme med en ordentlig undskyldning. Så jeg drønede hjem, fandt skrald i vores skraldespand, vaskede det, fandt en sort skraldepose og lavede 3 huller. Et til hovedet og to til mine arme. Jeg placerede skraldet rundt om på posen med lim, fik den på, og så var jeg en skraldespand – Fru Skrald.
Det var en herlig dag. 60 mennesker deltog. Vi fik samlet over 50 kg. skrald, og børnene var glade – de fik en fastelavnsbolle.
https://www.facebook.com/frederiksbergbladet/posts/4298961373450497?locale=da_DK
Regnvejr & Påskeharen.
I marts måned tog vi på skraldegåtur, selvom det øsede ned. I princippet skulle vi have aflyst. Det gjorde vi ikke. Der dukkede 5 op. To unge voksne i starten af 20’erne, os som er i 40’erne og to i 60’erne. Sammen fik vi samlet over 40 kg. på mindre end en time. Derefter ville vi alle hjem, fordi det regnede så meget. Vi skrev til Frederiksbergbladet, at vi havde samlet 40 kg. De fulgte op på vores historie og ringede til Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning for at høre situationen fra deres side. Vi fra “Dråben i havet Gør en forskel” talte sammen, om ikke vi skulle invitere på en påsketur. Karin sagde for sjov, at påskeharen kunne lægge æg på matriklen, for så kunne vi for alvor få ryddet op. Søren legede videre med ideen, og da Karin hørte tasterne, spurgte hun mig: “Rachel, er du begyndt at skrive? Hvortil jeg svarede ja. “Hvad så med æggene?”spurgte hun”. Jeg svarede: “Det ved jeg ikke, men jeg spørger Fakta og Institutlederen Claus Beier”. Sådan opstod påskeeventet. Fakta og Claus Beier donerede påskeæggene. 88 frederiksbergborgere deltog, og sammen fik vi samlet 120 kg. skrald. 80 % af skraldet fandt vi på matriklen.
Det tog ikke mere end 3 timer. Det var en fantastisk tur. Små børn, store børn, unge, forældre, studerende og ældre dukkede op og gav en hånd. Alle var glade og hyggede sig. Når man så ud over matriklen, så man børn over det hele … og de fandt påskeæg. Og der blev fundet rigtig, rigtig meget skrald. Mange ville måske mene, at det er forfærdeligt, at der er så meget skrald. Det synes vi osse, men man kan også reagere på en anden måde. Nemlig at det er tankevækkende, hvor meget vi sammen kan gøre, når vi for alvor beslutter os for noget. Til dette arrangement var det borgerne, de erhvervsdrivende, et institut og kommunen, der gik sammen, og der var også kommunalpolitikere, der deltog. Vi synes, at vi alle sammen er seje, når vi går sammen om et fælles mål, som kommer til at præge os selv, vores nabo og vores by nu og i fremtiden! Det er stort. Det giver et kick.
Danmarks Naturfredningsforeningens store skraldeindsamlingsdag 2021.
I samarbejde med DNs lokalafdeling har vi lige afsluttet Danmarks Naturfrednings Store Skraldeindsamlingsdag her på FRB.
Vi stod ved 5 poster og 104 frederiksbergborgere samlede 135,4 kg skrald.
https://www.facebook.com/search/top?q=nordic%20ocean%20watch%20denmark
https://www.facebook.com/search/top?q=Green%20kayak